JFK A/S bliver majoritetsaktionær i Junckers

junckers_logo_cmyk-u-payoff_PressPhoto.jpg

Det privatejede industri investeringsselskab Jysk Fynsk Kapital A/S (JFK) køber aktiemajoriteten i Junckers, Europas førende producent af massive trægulve. Ledelsen og de nuværende ejere fortsætter og beholder en væsentlig aktiepost.

CEO i JFK, Per Kristensen udtaler:
”Junckers er en virksomhed med et stærkt brand og nogle virkelig gode produkter. Ledelsen har gennem en fokuseret strategi formået at skabe en sund virksomhed med en god indtjening, hvilket danner et stærkt fundament for fortsat vækst og videre udvikling”. JFK ejer i forvejen flere virksomheder indenfor Byggematerialer.

Junckers’ CEO, Carsten Chabert udtaler:
”Vi var egentlig ikke i en salgsproces, men har siden før sommerferien haft dialog med JFK. Drøftelserne har ligeså meget gået på, hvordan vi kan udvikle Junckers yderligere, som på det egentlige salg af aktieposten. På den måde har vi lært hinanden bedre at kende, og jeg er sikker på at JFK har meget viden at bidrage med, og at de med deres langsigtede perspektiv for udvikling af deres virksomheder, er et godt match for os. Og så er jeg selvfølgelig glad og stolt over, at vi har udviklet virksomheden til at blive et attraktivt opkøb for så erfarne industrifolk, som står bag JFK”.

Med venlig hilsen

Jysk-Fynsk Kapital A/S
CEO, Per Kristensen
per.kristensen@jf-kapital.dk
www.jf-kapital.dk

Junckers Industrier A/S
CEO, Carsten Chabert
cc@junckers.com
www.junckers.dk